Kære læsevenner
Vi skriver for vores egen skyld, men I må gerne kikke os over skulderen. Læs så meget og så lidt, som I har lyst.
ok
Vores dygtige chauffør
Vores kompetente og engagerede rejseleder Göktuc
Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal begynde på alle de oplevelser, som denne rejse giver os. Mon ikke vi alle lovpriser Göktuc for hans viden og store entusiasme og vors chauffør for hans sikre kørsel. Det er en gave at være sammen med dem på alle måder. De gør deres yderste for at gøre denne rejse til noget specielt. Men jeg må jo hitte ud af at begynde et eller andet sted. Uden Göktuc viden ville denne tur ikke blive husket.
Det gav ikke de bedste svingninger i bussen, da jeg fik lov til at tale om det, vi kalder det armenske folkemord. Jeg vil ikke gentage, hvad jeg sagde, men henvise til litteratur om emnet. Kilde: Helle Schøler Kjær: Danske vidner til Det armenske folkemord 1915 udgivet 2010 Er en lille bog, som jeg har læst som forberedelsen af denne rejse. Desuden er et citat fra den bog.
I løbet af 1915-1916 blev de fleste armeniere deporteret fra Tyrkiet og mellem 800.000 og 1,5 mill blev udryddet. Under dække af 1. verdenskrig ville de ungtyrkiske magthavere skaffe sig af med det store kristne mindretal, som igennem mere end 100 år havde givet stormagterne anledning til at blande sig i Tyrkiets indre forhold. Armenierne stod i vejen for en drøm om et muslimst tyrkisk rige, der skulle strække sig fra Europa til Indien.
De magtpolitiske forhold betyder, at USA og Europa har ligeså meget brug for Tyrkiet, som Tyrkiet har for USA og Europa. Tyrkiet har ikke anerkendt udryddelsen af de mange armeniere som folkemord og derfor er det en stor hindring for, at de kan træde ind i fællesmarkedet. At det er et folkemord i FN s forstand, er der ingen tvivl om.
1985 tilsluttede FN's Menneskerettighedskommission sig en rapport, som oplistede det armenske folkemord som et af mange i det 20. århundrede og 2 år efter fulgte Europa parlamentet op med: "de tragiske begivenheder i 1915-17, der involverede de armeniere, der boede på osmannisk territorium" som folkemord defineret i forhold til FN's juridiske konvention.
Begrebet folkemord blev først brugt efter 2. verdenskrig, men det betyder: Planlagt og organiseret udryddelse af bestemt befolkningsgruppe.
Men Göktuc replicerede og viste, hvor meget han elsker sit Tyrkiet og det respekterer jeg fuldt ud. En af hindringerne for Tyrkiets optagelsesforhandlinger til EU er, at Tyrkiet ikke anerkender den deportation og de myrderier som folkemord. Det kan jeg jo ikke gøre for. Jeg nævnte kun de to kvinder Maria Jacobsen og Karen Jeppe, men nok så vigtigt er de indbetetninger, den danske gesandt i Konstantinopel Carl Ellis Wandel sendte til ministeriet og som foreligger i dokumentform.
Men læs selv.
Vi havde vist alle set frem til at besøge den underjordiske by. Sikke noget sludder, der er jo flere hundrede og kun et fåtal er fundet og 28 er åbnet for offentligheden.
Har du klaustrofobi eller går dårligt, så vend om eller lad være med at gå med, sådan var advarslen, men den bed ikke på nogen af os. Alle gik vist med og det fortrød vi ikke. Tænk Zenofon havde allerede i historieværket Anabasis nævnt eksistensen af underjordiske byer, så de kendes altså fra flere århundreder før Krisi fødsel. For at få frisk luft ind blev der hugget dybe kanaler, og Göktuc nævnte, at der desuden var fundet små kanaler, som kunne bruges til kommunikation, hvis der skulle advares mod en fare.
Rundt omkring var der hugget nicher som fodertrug, og rummene havde været brugt både af dyr og mennesker. Der var en smart rulledør, som var den samme, der var foran Josef af Arimatæas grav, som blev stllet til rådighed for Jesus, så det var ren religionsundervisning. Tak.
Et særligt punkt var vandforsyningen. Der var i denne 3 etagers underjordiske by 2 brønde. Man opsamlede naturligvis regnvand også. Under hele landsbyen var der underjordisk by, og de underjordiske rum bliver anvendt som forrådskamre nu om dage. I almindelighed boede folk i deres huse over jorden, men når farer nærmede sig, kunne de hurtigt forsvinde under jorden.
Da vi dukkede op til jordens overflade, blev vi mødt af en kakofoni af kaglende kalkoner, som faldbød deres dukker med høj ryst. Både Else og jeg faldt for fristelsen til at købe nogle dukker, så nu får vi se, hvem der får dem!!
I løbet af dagen fik vi en ekstra afstikker til en meget speciel landsby. Göktuc mente, at chaufføren først ville blive bleg, så rød i hovedet over at køre den vej. Det var en 2,5 km lang snoet grusvej op ad en bjergside, men så nåede vi en lille by med 20 indbyggere. Husene var bygget i sten og med en ejendommelig trækonstruktion. Se foto. Der var sat træbjælker på tværs, så de ragede lidt uden for murene. Jeg kan ikke forklare det ordentligt.
Desuden var der en lille nyistandsat moske. Imamen var en venlig og munter mand og vores guide fortalte om Islams fem søjler. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at kvinderne på et eller andey tidspunkt vil gøre oprør. Det hele drejer sig om, hvad manden gør og vil. Oppe bag et gitterværk var det kvindernes plads. Selvfølgelig kan de ikke være med der, hvor mændene fordyber dig i bøn. Mon vi ville komme godt fra at bure vores kvinder inde? En sagde: Hvornår får de deres første kvindelige imam?
Rundt omkring lå mange bygninger i ruin, men der havde været en tv udsendelse fra landsbyen og siden var der kommet penge, så nu var man igang med et større restaureringsarbejde. Der var kommet helt ny minaret og da vi kom ud, lød imamens sang gennem mikrofon ud over de 20 mennesker, som boede der. Lidt handel blev det også til, så om nogle år er der asfalteret vej og hotel til overnatning. Vores rejseleder viste os en gammel by, som var et særsyn for os. Og tak for det.
Efter overnatning på samme hotel i Antalya, som vi boede på, da vi ankom for knap en uge siden, kørte vi til hjertet af Antalya. Undervejs passerede vi et stort område, hvor Expo 2016 skulle afholdes. Trafikken var det rene kaos. Selvom vi troede, der var 2 baner i hver retning, kom der biler og busser ovre i vores kørebane. Vi har haft en dejlig solid og rolig chauffør, så han klarede alle problemer uden skrammer.
Som led i turen og for at vi kan få den så billigt, er vi nærmest tvangsindlagt til salgsbesøg. I dag først en skinforretning. Piger og mænd præsenterede skintøj på en catwalk. Jeg sad nærmest og sov. Så blev vi lovet the eller vin eller raki, når vi skulle se på varerne. Vi prøvede af al magt at undgå at købe noget -
men det mislykkedes, for Else og jeg gik ud af døren med hver vores hypersmarte skindfidus og 1000 euro fattigere. Men så er det også julegave, fødselsdagsgave og julegave næste år. Ha ha!
Da vi derefter besøgte en smykke virksomhed, skyndte jeg mig at finde et exit, så jeg ikke skulle fristes en gang til. Heldigvis sagde min Elseske, at sådan nogen småting, som guldringe med diamanter, var ikke hendes stil. Pyh ha! Så gik det denne gang. " De mest værdifulde ædelstene er de stjerner, der tændes i mine øjne, når jeg ser på dig" (Elses personlige tilføjelse)
Antalya er navnet på det hellenistiske Attalia, opkaldt efter kong Attalos II fra Pergamon 159-138 f. Kr..
Paulus rejste på sin første missionsrejse efter at have været i Perge fra Attalia til Antiokia med skib.
Kejser Hadrian 117-138 e. Kr. Han blev adopteret af Kejser Trajan, men der var ikke meget statsmand over ham i begyndelsen. Det var nærmest nødtvunget, Trajan udpegede ham til sin efterfølger. Hadrian var i hele din regeringstid meget græsk orienteret og gennemførte store byggerier i Athen.
I hans sidste år blev han meget brutal især overfor senatet og henrettede adskillige senatorer. En anden, Servianus, der var udset til at være hans efterfølger tvang han til selvmord. Han beskyldte ham for at tragte efter kejsermagten, fordi han havde sendt de kongelige slaver festmad, havde sat sig i en kongelig stol ved siden af sengen og fordi han, en mand på halvfems år, havde rejst sig og gået soldaternes vagtafdeling i møde. Mange andre blev dræbt i fuld åbenhed eller baghold. På den tid døde også hustruen Sabina og man skumlede om, at Hadrian havde givet hende gift."
Desuden havde han både mandlige og mange kvindelige elskere.
Men under ham var der lange fredsperioder og han gennemførte mange gode love om slavernes kår og domstolene. Senatet derimod arbejdede imod ham for hans fredsbestræbelser.
Nå men det er denne mand, som skulle hyldes og hædres i Antalya, da han kom på besøg i år 130 e.kr. Derfor byggede de Hadrians port.
Hadrians Port, Atatürk Caddesi
Den velbevarede Hadrians port er opført af romerne i 130 som en hyldest til kejseren Hadrian ved hans besøg i byen. Porten fungerede således som en slags triumfbue. At porten er så velbevaret skyldes, at bymurene senere blev bygget uden om porten og den blev først genfundet, da disse mure styrtede sammen. Porten bliver anset for at være den smukkeste i regionen Pamphylia og den er hovedsageligt opført i hvid marmor. På begge sider af porten er der opført tårne af sten. Det sydlige tårn, Julia Sancta-tårnet, skulle være tidssvarende med selve porten. Det nordlige tårns fundament er fra oldtiden, mens selve tårnet er fra seljukkernes periode. Portens placering på den brede og smukt anlagte moderne Atatürk-boulevard er spændende. Her mødes det historiske Antalya med nutidens by.
Man kunne føle historiens vingesus, når man betragtede de dybe furer i brolægningen, som var skabt af tusindvis af kærrers og krigsmateriels vognhjul. Nu er porten et led i bymuren.
Dagen sluttede med en laaaaaaaaang køretur på ca 3/4 time til Kemel Beach Resort, hvor vi har fået nogle fine værelser.
Mon ikke dette bliver sidste brev i denne omgang. Tak for jeres medlæsen.
Kærlig hilsen Else og Niels Ebbe
PS
Dybt begravet i historien om Hadrian tænkte Niels Ebbe ikke nærmere over min bemærkning: "Du skal være glad ved, at jeg gerne sover uden dyne." "Jamen, der er kun een dyne!" var hans kommentar, da skriverier mm var overstået og han forventningsfuld ville gå til køjs. Jeg var ved at falde sammen af latter, den smittede og vi skraldgrinede begge to - indlogeret på et værelse med balkon og kun een dyne! Håber ikke, vi forstyrrede nogens nattesøvn. Vi fik en ekstra dyne uden betræk. Senere kom endnu en dyne, da vi efterlyste et dynebetræk, men vi skal nu nok sove godt alligevel.
Kærlig hilsen endnu engang fra Niels Ebbe og Else
Med kærlig hilsen Niels Ebbe, www.nhuus.de
Telefon 0049 461 14 68 44 72 eller mobil 0049 176 76 53 84 25
Dansk mobil 0045 25 75 22 26
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar